Pram
19

Baggrund

Pram 19 blev bygget af skibsbygmester A. Jensen i Svendborg til rederiet DFDS.
Som nummeret angiver var der flere af disse kultjærede pramme og DFDS disponerede i slutningen af 1960’erne over 16 stålpramme og 17 træpramme.
De store pramme blev brugt til omladning af skibene som lå i Københavns havn og blev også bugseret til provinshavnene med stykgods og retur med landbrugsprodukter. Pramskipperne var søfolk, der havde sejlet nogle år og med ansættelse ved DFDS fik et fast embede, hvorfor stillingen som pramskipper var eftertragtet.
Når prammen skulle flyttes rundt i havnen, brugte man som ekstra mand pramstikkere, der blev hyret til hver enkelt opgave. Disse var opkaldt efter pramstokken, den bådshage, der blev anvendt til at forhale prammen langs kajen. Hvis prammen skulle bugseres til anden havn, hyrede man en almindelig matros som ekstra mand.

Udover det store lastrum i midten, var prammene indrettet med et kabelrum forude og en kahyt for besætningen agter. Kahytten var forsynet med to køjer, egetræsådrede paneler og en plyssofa. Dertil en kakkelovn til opvarmning og madlavning. Prammene var forsynet med en rigning, som bestod af to master, rigget med lossebomme, men for at spare bropenge var rigningen på Pram 19 dog aldrig monteret. På fordækket fandtes to kraftige pullerter, der var forbundet med en forseglingswire, hvortil en slæbetrosse kunne fastgøres. Prammene var på skroget sorttjæret med de to øverste planker blankskrabede og olierede.
Fremme ved stævnen sad en blikplade med DFDS’ karakteristiske rederimærke; et hvidt malteserkors på blå baggrund. Af militære hensyn var prammene spidse i begge ender, idet de var tiltænkt anvendelse som underslag for pontonbroer og derved skulle kunne klare strøm fra begge retninger. Pram 19 er bygget med egespanter og lærketræs skrogplanker. Den flade bund er lavet af bøgeplanker og inderskroget er af eg.

I 1970 overdrog DFDS Pram 19 til Nationalmuseet og den har siden 1976 ligget oplagt i Nyhavn. Her blev lastrummet anvendt til skolestue i forbindelse med formidlingen på Nationalmuseets galease Anna Møller. Senere blev prammen anvendt som værksted for museets fartøjssamling.
Der har i årenes løb med jævne mellemrum været foretaget reparationer på prammen, som nu er forsynet med et midlertidigt dæk beskyttet af tagpap.