Velkommen til Nationalmuseets skibe

- Danmarks sejlende kulturarv

Kom med ud
og sejl

Kom med ud og sejl på et af Nationalmuseets skibe.

Book os til lige den tur du drømmer om, vi sejler både dagsture, lejrskoletogter, filmarbejde, højskole togter, formidlingsture, kapsejladser, kurser, teambuilding,
festlige arrangementer mm.

Kontakt os via tlf. 20 75 51 51eller på skibe@natmus.dk for forespørgsel på sejladser.

Nationalmuseets Center for Søfart og Maritime Håndværk

Danmarks maritime fortid er temaet for Søfart og maritime håndværk, som holder til på havnen i Holbæk. Vi sejler med gamle skibe, restaurerer dem og formidler dansk søfartshistorie med de tilknyttede håndværk, skibstømmerkunst og sømandsskab. Vi tilbyder undervisningsforløb for skoler, foredrag, sejladser med vores skibe og konsulentvirksomhed relateret til vores virksomhed. 

I Holbæk havn ligger fire af museets fartøjer; galeasen Anna Møller, skonnerten Bonavista, sluppen Ruth og Pram 19. Nationalmuseet ejer desuden den tremastede skonnert Fulton og fyrskib nr. XVII Gedser Rev.

Besøg værftet

Restaureringen af Galeasen Anna Møller kunne ses i værftet på Holbæk Havn. Det traditionelle skibstømrer håndværk.

Besøg vores værft på Holbæk Havn og følg med i arbejdet med restaurering og vedligehold af skibene.

Værftet har åbent i hverdagene fra 08-15 og der er gratis entré.

UngHavn Holbæk

Er du mellem 13-18 år er UngHavn dit fristed, hvor det er muligt at prøve kræfter med maritime aktiviteter, traditionelt håndværk og indgå i nye fællesskaber.

Det tætte samarbejde mellem UngHolbæk og Nationalmuseet – Søfart og Maritime Håndværk giver et hav af spændende og lærerige aktiviteter på - og omkring Holbæk Havn.

Om vinteren bygger og hygger vi på værftet på Holbæk Havn, vi syr vores egne hængekøjer og om sommeren sejler vi dagsture og togter fra Holbæk.

Alle aktiviteter er arrangeret med afsæt i dit og andre unges egne ønsker og de mange muligheder havnen tilbyder. Det kræver ingen erfaring med sejlads at være med.